F:LOK - Folkehuse og Lokale kræfter
I Projekt F:LOK – Folkehuse og Lokale kræfter afprøver vi nye måder at skabe endnu mere liv, endnu flere fællesskaber og endnu mere engagement i husene.
Om projektet
Projekt F:LOK – Folkehuse og Lokale kræfter er støttet af Nordea-fonden. I projektet afprøver vi nye måder at skabe endnu mere liv, endnu flere fællesskaber og endnu mere engagement i de aarhusianske folkehuse. Det gør vi sammen med de nuværende frivillige, husenes brugere og nye, lokale kræfter.
Projektet tager udgangspunkt i seks temafolkehuse, men har til formål at give inspiration til de resterende folkehuse samt andre medborgerhuse og civilsamfundsaktører lokalt og nationalt.
Du kan læse mere om projektet i denne pjece: F:LOK - Folkehuse og Lokale kræfter
Støtten fra Nordea-fonden går til udviklingen af seks folkehuse, der arbejder med hver deres tema.
- Folkehuset Møllestien: Sundhed og bevægelse
- Folkehuset Tranbjerg: Samarbejde med det lokale bibliotek
- Folkehuset Vejlby: Lighed i sundhed og generationsbrobygning
- Folkehuset Harlev: Fællesskab i opland
- Folkehuset Ankersgade: Kultur og fællesskaber
- Folkehuset Trige: Lighed i sundhed
I projektet evaluerer vi løbende på vores indsatser. Det gør vi for at lykkes med at nå projektets mål.
Vi har et stort fokus på, hvordan den viden, vi opnår i temahusene, kan komme alle folkehuse til gavn. Derfor vil vi løbende invitere alle folkehuse til erfaringsudveksling og vidensdeling, hvor det også er vigtigt, at alle folkehuse får mulighed for at dele gode erfaringer og gå på rov hos hinanden.
Fase 1: Vi starter op og forbereder os
Projektets første fase løb fra januar til august 2025. Her lagde vi fundamentet og trak de overordnede linjer op for arbejdet. I denne fase har vi blandt andet:
- Afholdt opstartsmøde, hvor alle råd i de 34 folkehuse fejrede igangsættelsen af projektet:
Folkehuse, fællesskaber og lokale kræfter: Nyt projekt skudt i gang - Ansat seks nye projektmedarbejdere i de seks temafolkehuse:
Byd velkommen til F:LOKs nye projektmedarbejdere - Nedsat lokale projektgrupper, der skal bidrage med viden, idéer og erfaringer, når folkehusene skal afprøve og udvikle nye tiltag og samarbejder:
Sammen skaber vi folkehusene
Du kan også se en video med et lille sammendrag fra første fase her:
Kom med, når vi i billeder fortæller om første fase i projekt F:LOK
Fase 2: Vi udvikler og afprøver forskellige indsatser
I september tog vi hul på anden fase i projektet, der løber frem til august 2026. I denne fase skal vi udvikle og afprøve forskellige indsatser. Vi evaluerer løbende på indsatserne, hvor vi undersøger, hvad der virker godt og hvad vi med fordel kan justere og forbedre. Her kan du få et indblik i projektets anden fase.
- Med et festligt kickoff markerede vi, at vi er kommet godt i gang med projekt F:LOK:
Projekt F:LOK bringer folkehuse og lokale kræfter sammen
Vi opdaterer løbende med nyt fra fase 2.
Fase 3: Vi udvikler, afprøver og implementerer forskellige indsatser
Projektets fase tre løber fra august 2026 til august 2027. Her fortsætter vi med at udvikle og afprøve indsatser. De indsatser, hvor evalueringen viser, at indsatserne virker godt, implementerer vi.
Fase 4: Vi udvikler nye modeller for fremtidens lokale folkehuse
Projektets sidste fase løber fra august 2027 til december 2027. Her bygger vi videre på den viden og læring, vi har opnået, og udvikler nye modeller for fremtidens lokale folkehuse. Modellerne tager udgangspunkt i projektets mål:
- Mål 1: Flere borgere bruger folkehusene
- Mål 2: Folkehusene skal rumme inkluderende og mangfoldige aktiviteter og fællesskaber
- Mål 3:Brugerne skal i højere grad motiveres til at blive medskabere og tage ansvar for udviklingen.
Vi afslutter projektet med et stort arrangement, hvor vi præsenterer de nye modeller for fremtidens lokale folkehuse.
Projektet vil i løbet af projektperioden arbejde med udgangspunkt i disse fem spor:
Spor 1: Temaer
De seks temafolkehuse skal arbejde med hver deres tema. Du kan se temaerne ovenfor.
Spor 2: Indsatsområder
De seks temafolkehuse skal arbejde med disse indsatsområder:
- Kendskab, synlighed og tilgængelighed
- Rekruttering, engagering og tilknytning af borgere
- Rekruttering, engagering og tilknytning af frivillige
- Deltagelsesformer og -værdier
- Medborgerskab og husdemokrati
- Værtskab
Spor 3: Caféer
I projektet skal vi udvikle og afprøve af nye cafémodeller, der skal udforske:
- Udvidede åbningstider
- Selvbetjeningscaféer
- Andre tiltag, der styrker caféernes tilstedeværelse i folkehusene
Spor 4: Kommunikation
Med udgangspunkt i en strategisk kommunikationsindsats skal vi blandt andet arbejde med lokaler kommunikationsplaner, nye kanaler og kommunikationsnetværk.
Spor 5: Fysiske forbedringer
Der laves tilbygninger og forbedringer i alle seks temafolkehuse - fra nye tilbygninger, flytning af opvaskemaskine i caféen til nye gårdhavemiljøer. Alle temafolkehuse skal desuden være inviterende og tilgængelige.
Vil du være med?
Er du nysgerrig på, hvordan du kan bidrage til projektet i dit lokalområde? Eller kunne du tænke dig at høre mere om projekt F:LOK?
Så finder du kontaktoplysninger på de seks projektmedarbejdere her:
Følg med!
Vil du have løbende nyheder om projekt F:LOK – Folkehuse og Lokale kræfter, kan du følge med her på siden, hvor vi løbende deler information om projektet og invitationer til at tage del i projektet.
Du kan også følge med via folkehusenes nyhedsbrev, der udkommer cirka hver anden måned:
Projekt F:LOK - Folkehuse og Lokale kræfter er støttet af:
![]()