Om projekt F:LOK - Folkehuse og Lokale kræfter
Læs om projektets formål, indsatsområder, udviklingen af de fysiske rammer og projektets faser.
Om projektet
Projekt F:LOK er støttet af Nordea-fonden og strækker sig over tre år. Det har til formål at afprøve nye måder at skabe endnu mere liv, endnu flere fællesskaber og endnu mere engagement i de aarhusianske folkehuse. Det gør vi sammen med de frivillige, husenes brugere og nye, lokale kræfter.
Projektet har tre overordnede mål:
Flere borgere skal bruge folkehusene
Folkehusene skal i højere grad tilbyde inkluderende og mangfoldige aktiviteter og fællesskaber
Flere borgere skal motiveres til at blive medskabere af folkehusene
Projektet tager udgangspunkt i seks folkehuse, som arbejder med hver deres tema. Erfaringerne fra disse folkehuse skal inspirere de øvrige 28 folkehuse samt andre medborgerhuse og civilsamfundsaktører lokalt og nationalt.
De seks temafolkehuse er:
Folkehuset Ankersgade
Tema: Kultur og fællesskaberFolkehuset Harlev
Tema: Fællesskab i oplandFolkehuset Møllestien
Tema: Sundhed og bevægelseFolkehuset Tranbjerg
Tema: Samarbejde med det lokale bibliotekFolkehuset Trige
Tema: Lighed i sundhedFolkehuset Vejlby
Tema: Lighed i sundhed og generationsbrobygning
De seks temafolkehuse arbejder med at afprøve, udvikle og implementere forskellige indsatser indenfor disse syv områder:
Kommunikation
Øge kendskabet til folkehusene og de mange aktiviteter og muligheder, de rummer.Indretning
Skabe attraktive og imødekommende rammer, der understøtter fællesskab og aktivitet.Engagering og aktiviteter med og af borgere
Udvide brugergrundlaget med særligt fokus på nye og mere mangfoldige målgrupper.Husdemokrati
Styrke lokale fællesskaber, brugerinvolvering og demokratiet i folkehusene.Samarbejde med civilsamfundet
Etablere strategiske partnerskaber, der tilfører nye ressourcer, aktiviteter og fællesskaber.Organisation
Fjerne organisatoriske barrierer og udvikle løsninger, der gør folkehusene lettere at anvende.Temaer
Aktivere de seks temaer som drivkraft for udvikling, samarbejde og innovation.
Vi udvikler løbende på de fysiske rammer i temafolkehusene, så de bliver mere imødekommende og attraktive. Det sker blandt andet gennem tilbygninger, nye uderum og en fornyet indretning, der skal invitere til flere aktiviteter, fællesskaber og ophold.
Læs mere om, hvilke fysiske forbedringer de enkelte folkehuse arbejder med:
Fase 1: Opstart og forberedelse
januar 2025-august 2025
I den første fase lagde vi fundamentet og trak de overordnede linjer op for arbejdet. Læs nyhederne fra projektets start:
Fase 2: Udvikling og afprøvning
september 2025-august 2026
I denne fase udviklede og afprøvede vi forskellige indsatser. Se eksempler på de nye fællesskaber og fysiske forbedringer, der blev skabt:
Fase 3: Udvikling, afprøvning og implementering
august 2026-august 2027
I denne fase går projektet fra udvikling og afprøvning af nye indsatser til implementering og forankring.
Fase 4: Implementering og forankring
august 2027-december 2027
Vi bygger videre på den viden og læring, vi har opnået, og udvikler nye modeller for fremtidens lokale folkehuse.
Vi afslutter projektet med et stort arrangement, hvor vi præsenterer projektets resultater for fremtidens lokale folkehuse, og fejrer de frivillige og samarbejdspartneres indsats.
Vil du være med?
Har du spørgsmål til projektet - eller har du lyst til at engagere dig i et af de seks temafolkehuse - så kontakt projektlederen eller den lokale projektmedarbejder.
| F:LOK - ProjektlederProjektleder Ole Grøndahl Jørgensen |
| Folkehuset AnkersgadeProjektmedarbejder Jesper Bonde Aagaard |
Folkehuset HarlevProjektmedarbejder Line Streit | |
| Folkehuset MøllestienProjektmedarbejder Anne Holm |
| Folkehuset TranbjergProjektmedarbejder Stine Hamann Pedersen |
| Folkehuset TrigeProjektleder Ole Grøndahl Jørgensen |
| Folkehuset VejlbyProjektmedarbejder Kristina Blockx |





