Træning

I Folkehuset Brabrand er det muligt at modtage genoptræning og vedligeholdelsestræning. Det kræver dog, at en forebyggelseskonsulent har foretaget en vurdering af behovet. Selve træningen foregår i folkehuset eller i eget hjem og kan foregå som holdundervisning eller individuelt.
Træning kan både være rettet mod det fysiske og psykiske samt træning i daglige færdigheder.

Selvtræning

Du kan også træne blot for at komme i bedre fysisk form. Det kalder vi selvtræning.

Alle voksne, der har lyst til at træne i gode lokale rammer, kan få adgang til træningslokalet i Folkehuset Brabrand.

Inden du går i gang på egen hånd, skal du have instruktion i brug af maskinerne. Lav en aftale med instruktør Marlene Ölander eller Tove Tækker Jepsen. Instruktion af nye brugere sker efter aftale tirsdage mellem 14 og 15.
Kontingentet er 200 kroner for et kalenderår.

Der er ikke faciliteter til omklædning og bad i folkehuset.

Følgende uddannede fitnessinstruktører er tilknyttet træningslokalet som undervisere, og alle kan henvende sig til instruktørerne:

  • Tove Tækker Jepsen, tlf. 23 30 18 97
  • Eva Petersen, tlf. 24 82 51 98
  • Anne-Marie Broch-Lips, tlf. 20 78 76 15