Vær med, når folkehusene varmer op til Aarhus Festuge
Med Beatles på programmet varmer vi op til Aarhus Festuge med en række arrangementer under temaet ”With a Little Help From My Friends”.

Festugeoptakten i folkehusene sørger for ægte festugestemning, når vi sætter fokus på Beatles med foredrag og fællessang.
Aarhus Festuge 2023 har temaet Mind the Gap, som handler om, at udvise opmærksomhed overfor de mange forandringer i samfundet, men endnu vigtigere handler det om respekten for forskellene – de små gaps (=sprækker) imellem os.
Rådhuskoncerterne og festugeoptakten taler ind i temaet, da de på mange måder formår at samle mennesker på tværs af generationer, kulturer og forskelligheder. Dette er også visionen med folkehusene, hvor vi ønsker huse og rammer, der styrker fællesskaberne i og på tværs af Aarhus' mange små lokalsamfund.
Alle er inviteret med til festen. Vi glæder os til at se dig, og vi håber, at du vil videregive invitationen til en, du kender. F.eks. en Beatles-fan eller en, som bare gerne vil deltage i hyggelige stunder i fællesskab med andre.
Program
Fællessang i Folkehuset Brabrand
7. august
Foredrag: ”Hvad har Superman og The Beatles tilfælles” i Folkehuset Skæring
9. august
Fællessang i Folkehuset Vejlby
10. august
Beatlemania foredrag i Folkehuset Vejlby
15. august
Beatlemania: Foredrag og fællesspisning i Folkehuset Beder
15. august
Foredrag: "Hvad har Superman og The Beatles tilfælles" i Folkehuset Skejby
17. august
Fællessang i Folkehuset Trøjborg
20. august
Fællessang og fællesspisning i Folkehuset Holme
24. august
Foredrag: "Hvad har Superman og The Beatles tilfælles" i Folkehuset Ankersgade
28. august
Foredrag: "Hvad har Superman og The Beatles tilfælles?" i Folkehuset Sabro
31. august
Fællessang og fællesspisning i Folkehuset Tranbjerg
13. september
Se også alle arrangementerne på Festugen i folkehusene (aarhus.dk)