Kom til gratis jazz
Oplev Aarhus Jazz Orchestra i folkehusene, når de genskaber stilen, musikken og stemningen, der fulgte med John Kirbys musik fra 30’erne.
Fra den 19. til den 26. september omdanner vi ni folkehuse til swingende jazzklubber, når Aarhus Jazz Orchestra giver koncert. De vil genskabe stilen, musikken og stemningen, der fulgte med John Kirbys musik i 30’erne.
Det var dengang, swing blev til jazz, og John Kirby var en af amerikansk jazz’ helt store, skjulte helte dengang: både som trombonist, tubaist, kontrabassist og bandleder, hvor han var med på rejsen fra dansemusik til kunstmusik i bigband-æraen. Hans lette og livlige kompositioner blev revolutionerende for, hvad jazzen var i stand til.
Glæd dig til skønne, intime koncerter i folkehusenes hyggelige rammer. Foruden John Kirbys musik vil koncerterne også byde på nye versioner af danske klassikere i Kirbys ånd. Find begivenhederne på vores Facebookside og herunder
Tourplan
- 19. september kl. 13 - Folkehuset Fuglebakken
- 19. september kl. 16 - Folkehuset Brabrand
- 19. september kl. 19 - Folkehuset Ankersgade
- 20. september kl. 13 - Folkehuset Beder
- 20. september kl. 16 - Folkehuset Vestervang
- 24. september kl. 16 - Folkehuset Møllestien
- 24. september kl. 19 - Folkehuset Tilst
- 25. september kl. 13 - Folkehuset Holme
- 26. september kl. 12 - Folkehuset Solbjerg