Gratis efterårsjazz i folkehusene
Aarhus Jazz Orchestras populære folkehuskoncerter er tilbage. Denne gang giver en mindre besætning af orkestrets musikere nyt liv til nogle af de mest elskede sange fra den danske sangskat. Alle er velkomne.
Den danske sangskat har gennem generationer samlet mennesker om musik og fællesskab, og mange af sangene har også inspireret jazzmusikere gennem tiden. Til koncerten kan publikum glæde sig til genhør med en række velkendte melodier som I Danmark Er Jeg Født og Den Lille Ole, fortolket med varme og nærvær. Her er plads til både eftertanke og fællessang, når kendte toner får nye nuancer og åbner døren til både minder og nye musikalske oplevelser.
I front for orkestret står Michael Olsen, der til daglig spiller barytonsaxofon i Aarhus Jazz Orchestra. Gennem flere år har han arbejdet med at formidle den danske sangskat gennem musik og fortællinger. Med sig har han pianist Martin Schack, bassist Frederik Sakham, saxofonist Cesar Joaniquet samt skiftevis trompetisterne Lars Søberg og Jakob Sørensen.
Alle er velkomne til koncerterne.
Læs mere om koncerterne her
Torsdag den 8. oktober i Folkehuset Mårslet: Jazzkoncert
Torsdag den 8. oktober i Folkehuset Vestervang: Jazzkoncert
Fredag den 9. oktober i Folkehuset Risskov: Jazzkoncert
Fredag den 9. oktober i Folkehuset Stavtrup: Jazzkoncert
Tirsdag den 27. oktober i Folkehuset Møllestien: Jazzkoncert
Tirsdag den 27. oktober i Folkehuset Tranbjerg: Jazzkoncert
Onsdag den 28. oktober i Folkehuset Skæring: Jazzkoncert
Onsdag den 28. oktober i Folkehuset Vejlby: Jazzkoncert
Torsdag den 29. oktober i Folkehuset Marselis: Jazzkoncert
Hold løbende øje med koncerter i folkehusene her
Koncerter i folkehusene
I samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Symfoniorkester inviterer vi til intime koncertoplevelser, der er åbne for alle.