Koncerter i folkehusene
I samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Symfoniorkester inviterer vi til intime koncertoplevelser, der er åbne for alle.
Hvad end du er garvet eller ny ud i jazz og klassisk musik, er du meget velkommen til vores koncerter. Her kan du læse mere om de kommende samarbejdskoncerter med Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Symfoniorkester.
Julekoncerter med Aarhus Symfoniorkester
Vores næste koncertrække i folkehusene byder på blide juletoner leveret af Aarhus Symfoniorkester. Kom i julestemning, når deres messingkvartet kommer på besøg i 10 folkehuse fra den 8. til den 11. december.
Her kan du glæde dig til en hyggelig stund med kendte julemelodier, masser af messingklang og små, underholdende historier. Undervejs bliver der mulighed for at synge med op nogle af julens elskede sange.
Vi glæder os til at se jer til hyggelige intimkoncerter i folkehusene. Alle er velkomne.
Koncerter
Koncerterne er støttet af Østifterne.
Øvrige koncerter
Der findes også mange andre musikoplevelser i folkehusene. Gå på opdagelse i vores eventkalender og se, hvad der er på programmet lige nu.