Sundhedsklinik
På Sundhedsklinikken i Folkehuset Kolt-Hasselager kan du få sygepleje, træning og deltage i aktiviteter. Det er gratis for dig at få råd og vejledning i en sundhedsklinik, hvis du bor i Aarhus Kommune. Du behøver ikke have en henvisning fra lægen eller hospital.
I vores sundhedsklinik kan du:
- Få vejledning om dit helbred og inspiration til aktiviteter og træning
- Få sårbehandling, skiftet kateter, blive udredt for vandladningsproblemer, få målt dit blodtryk, få hjælp til medicindosering, vi kan give dig lægeordinerede indsprøjtninger, antabusbehandling m.v.
- Få hjælp til livsstilsændringer - fx. rygestop, motions- og kostvejledning, vægtkontrol.
- Møde andre mennesker og få et netværk gennem lokalcentrets mange aktiviteter.