Det er også muligt selv at starte nye aktiviteter og afholde arrangementer. Skriv eller ring til frivilligkonsulent Marianne Keiser på mak@aarhus.dk eller 24 78 29 10, hvis du vil høre om mulighederne.

Selvtræning i Folkehuset Skæring

Selvtræning er et tilbud for dig, der gerne vil have nem adgang til træning i dit nærområde. I folkehusene Lystrup, Skødstrup, Hjortshøj, Skæring og Trige er det Idrætsforeningen Selvtræner-fitness Område Nord, der tilbyder instruktion i brug af træningsapparaterne og hjælper dig godt i gang med alt det praktiske. Et medlemskab af foreningen koster 250,- kr. for et kalenderår, og giver adgang til træning i de nævnte folkehuse i Område Nord.  

Du kan finde mere information og tilmelde dig selvtræning på Idrætsforeningens hjemmeside.

Frivilligbladet GNISTEN og husets årsfolder

Herunder finder du en årsfolder og seneste nummer af Gnisten. Gnisten er et frivilligblad, der bringer historier om det, der er sket, og det, der er på vej i huset.