Gå til hovedindhold

Smag på folkehusene

Mød nogle af Danmarks kendte kokke eller kom selv med bag gryderne som stjernekok for en dag. 'Smag på folkehusene' udvider din madhorisont og byder på smagsoplevelser udover det sædvanlige.

  • Læs op

Indhold

    I september, oktober og november byder otte folkehuse indenfor til smagsoplevelser udover det sædvanlige under titlen Smag på folkehusene. Skal du med?

    Inspireret af Claus Holm, Anne Hjernøe og Liselotte Kira Gregers Andersen byder caféerne på blandt andet braiseret gris med stikkelsbær, vegetarkorma, portobello-wellington og en overraskelse under navnet "drivhus og grøftekant".

    Arrangementerne og menuerne er forskellige, men har alle fokus på at tilbyde nye smagsoplevelser, der gør godt i krop og sjæl og giver stof til samtalen omkring bordet.

    Mad og foredrag
    Ved nogle af arrangementerne kan du foruden den lækre mad også møde Claus Holm, Anne Hjernøe og Liselotte Kira Gregers Andersen.

    • Claus Holm åbner op for en sårbar side af sig selv og sætter ord på tabuer omkring mænd og overvægt, selvværd, sex og samliv i en kombination af ærlighed, sårbarhed og humor, når han holder sit foredrag "Mit livs vigtigste opskrift".
    • Anne Hjernøe fortæller om de vigtigste parametre for at få et langt og godt liv. Du kommer ud med fornyet viden og energi og får inspiration til at ændre på de livsmønstre, du selv er herre over, når du har hørt Annes foredrag "Lev godt, sundt & LÆNGE".
    • Liselotte Kira Gregers Andersen er kendt fra Kokken på Kanten og inspirerer os til at lave lækker og klimavenlig mad af velkendte råvarer, men i nye retter, der vil få dit mundvand til at løbe. Få inspiration med hjem til at tænke nyt i køkkenet.  

    Kom med bag gryderne
    Vil du være kok for en dag og prøve helt nye retter af? Ved nogle af arrangementer får du mulighed for at blive stjernekok i køkkenet sammen med cafékokkene. De guider og hjælper retterne på vej, så I sammen tryller en lækker menu frem til dagens fællesspisning. 

    Læs mere og køb billet
    Læs mere om arrangementerne og hvordan du køber billet på siden Smag på folkehusene. Der er et begrænset antal billetter.

    Sidst opdateret: 18. september 2024