Beslutningen om fremtidens folkehuse er landet

”Folkehuse” hitter  

En ting står klart efter mange lokale brugermøder, åbne dialogmøder, en omfattende analyse og 115 høringssvar: Folkehusene har vundet en helt særlig plads hos aarhusianerne. 

”Det har hele tiden været klart for mig, hvor stor betydning fællesskaberne har lokalt, store såvel som små - og at vi har brug for endnu flere fællesskaber til at forebygge og bekæmpe den stigende ensomhed. Men det har overrasket mig, at det har så stor betydning at være i et hus, der hedder ”folkehus”. Jeg er blevet mødt af en enorm stor kærlighed til vores unikke, aarhusianske koncept, og det skal vi selvfølgelig værne om”, fortæller Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg. 

Og også hos andre medlemmer af forligskredsen er der glæde over beslutningen: 

”Jeg er rigtig glad for, at vi er nået i mål. Vi har lyttet til de mange borgere som er kommet med mange gode og vigtige input. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at styrke vores folkehuse og vi får hjulpet endnu flere ældre ind i stærke lokale fællesskaber. Personligt er jeg både stolt og glad for at vi kommer til at bevare 34 Folkehuse”, udtaler Peter Sporleder, Det Konservative Folkeparti.

”Høringen har vist, at der er en stor kærlighed til folkehusene, og at de skaber rammerne for vigtige fællesskaber for vores ældre. I byrådet skal vi lytte til aarhusianerne, og derfor er jeg glad for, at vi er enige om at bevare og videreudvikle langt de fleste folkehuse”, udtaler Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. 

”Jeg glæder mig over, at der med de nye investeringer også kan skabes nye muligheder i vores folkehuse”, siger Polly Dutschke, Radikale Venstre. 

Kun Folkehuset Rosenvang lukker, mens otte folkehuse skal finde en lokal form, der gør, at de fortsat kan være folkehuse, og samtidig kan give ro til de fællesskaber, der bruger husene i dag. Sundhed og Omsorg står samtidig tilbage med flere folkehuse, end intentionerne i budgetforliget lagde op til. Der er derfor også behov for at se på investeringer, der sammen med lokale planer for husene kan skabe økonomisk balance på sigt. 

Op mod 50 millioner til udvikling  

Rådmanden ser også frem til, at videreudviklingen af folkehusene nu kan komme i gang sammen med alle de lokale kræfter.  

”Jeg forventer, at der kan investeres op mod 50 mio. kr. i fremtidens folkehuse, hvis ansøgningen til Nordea-fonden bliver godkendt, og der etableres synergier med udviklingen af udsatte boligområder. Vi skal sikre fællesskaber for endnu flere, der savner et. Det skal vi sammen med borgerne og lokale samarbejdspartnere”, fortæller Christian Budde. 

Glæde hos Ældrerådet og Ældre Sagen 

Beslutningen om fremtidens folkehuse glæder formand for Ældrerådet, Jan Radzewicz, der også sidder i Styregruppen for fremtidens folkehuse:

”Det har været en proces, hvor borgerne i høj grad er blevet spurgt og hørt. I Ældrerådet ser vi frem til at følge husenes udvikling, og det er godt, at der bliver investeret økonomisk”. 

Formand for Ældre Sagen Aarhus, Torben Dreier, der også er medlem af styregruppen, supplerer: 

”Det, at beslutningen er landet, giver ro til alle folkehusenes brugere. Processen har givet mange gode perspektiver og vist nye muligheder, som vi skal tage med i det videre arbejde”. 

Det næste skridt 

Sideløbende med videreudviklingen og ansøgningen til Nordea-fonden er der behov for at tage hånd om de otte huse, der skal have en lokal form, så de kan fortsætte som folkehuse. Først for er Folkehuset Gellerup, da lejemålet er under opsigelse, og fællesskaberne derfor skal finde en ny lokation. Samtidig vil man i nærmeste fremtid se på Folkehuset Carl Blochs Gades mulighed for at få en særlig profil med fokus på at skabe lighed i sundhed. I nærmeste fremtid vil man også se på mulighederne for, at Folkehuset Skåde kan skabe endnu mere sundhed for seniorer gennem husets nye selvtrænerforening og de lokale fællesskaber for ældreboligerne i området. Det er nogle af de perspektiver og muligheder, der er kommet frem fra borgerne i høringsprocessen.