Kreaværket
Kreaværket er et åbent kreativt rum, hvor alle er velkomne.
Har du lyst til at være kreativ, fordybe dig i et projekt eller bare hygge dig med andre? I Kreaværket er der plads til både store idéer, små projekter og kreative pauser. Du kan komme forbi og gå i gang med noget af det, vi har på hylderne, tage dit eget projekt med eller blive en del af et kreativt fællesskab.
Materialer og bidrag
Du er velkommen til at bruge de materialer, der er til rådighed. Der er ingen fast betaling for at benytte rummet. Hvis du bruger af materialerne, opfordrer vi til, at du lægger et bidrag i krea-bilen. På den måde kan vi løbende fylde op med nye materialer.
Åbent værksted
Når der er åbent værksted, kan du bare kigge forbi og hygge dig med et kreativt projekt. Det kan være noget, du bliver inspireret til på stedet, eller et projekt, du har taget med hjemmefra.
Nogle dage har det åbne værksted et tema. Der er åbnet værksted følgende dage:
- Tirsdage kl. 10-13: Tema: Broderi og hygge – med vært
- Torsdage kl. 10-13
- Fredage kl. 14-16: Tema: Strik
- Lørdage og søndage kl. 10-16
Kreative fællesskaber og workshops
Kreaværket danner også ramme om forskellige kreative fællesskaber, som mødes omkring specifikke kreative aktiviteter. Har du lyst til at blive en del af en eksisterende gruppe, så kontakt os. Vi hjælper gerne med at formidle kontakten.
I øjeblikket kan du blandt andet deltage i:
- Papirblomster
- Porcelænsmaling: Onsdag kl. 12 - 17. Læs mere her.
Hold også øje med andre kreative workshops her: Arrangementer
Spørgsmål
Har du spørgsmål eller har du lyst til at starte et nyt kreativt fællesskab, så kontakt projektmedarbejder Line Streit på mail: stkli@aarhus.dk eller telefon: 41 85 46 00